Vil du med en tur rundt om kroppen, ind i kroppen og ned i kroppen?

Foredraget Kroppens Hukommelse tager udgangspunkt i erfaringer fra 15 års kropsterapeutisk arbejde med fysiske og psykiske problemstillinger. Foredraget handler om sammenhænge mellem krop, psyke og ånd, og jeg giver mit bud på, hvordan man kan blive mere hel som menneske.

Temaet spiritualitet står mit hjerte nært, og igennem foredraget vil jeg via en case fortælle om mine egne oplevelser med at se klart, og hvordan jeg bruger klarsyn i mit virke. Jeg vil desuden give et indblik i de teknikker, jeg bruger, når jeg arbejder med at bevidstgøre gamle traumer og uhensigtsmæssige tankemønstre.

Deltagerne inddrages via guidede meditative øvelser, som understøtter pointer og giver deltagerne mulighed for fremadrettet at tage bedre hånd om eget velbefindende.

Foredraget afsluttes med mulighed for at stille spørgsmål.

Tag gerne din ven, veninde eller kollega med til en aften med inspiration, refleksion og meditation.

Billetprisen på 150 kr. giver dig
• Deltagelse ved foredraget Kroppens Hukommelse
• 3 guidede meditative øvelser i løbet af aftenen
• 10% rabat på første efterfølgende behandling

Foredraget afholdes i Charlottehaven, Hjørringgade 12 C, 2100 Kbh Ø.

Næste foredrag d.20.4 er udsat pga. Corona. Ny dato følger.