Camilla Sternberg

Jeg er uddannet Body Self Development’s System Terapeut i 2004, massør og Reiki Healer. Jeg er løbende fokuseret på at videreudvikle mig selv og mine evner. Senest med uddannelse til clairvoyant rådgiver hos Maya Fridan i 2017-2018. At fordybe mig i ny viden er en stor glæde.

Min nysgerrighed på at ”forstå” sammenhængen mellem krop, psyke og åndelighed har igennem årene bragt mig vidt omkring.

Camilla Sternberg

Motivation, empati og tillid har altid været nøgleord i mine behandlingsforløb. Sammen med klienten arbejder vi på at finde årsagerne til de uønskede symptomer.

Jeg møder altid klienten i øjenhøjde og har en naturlig respekt og forståelse for dennes situation. Samtidig er jeg kærlig, konstruktiv og konkret i min feedback.

For mig er det ikke et spørgsmål om en klient kan få det bedre – men hvordan.

I perioden 2011-2015 afholdt jeg egneudviklede Detox forløb, og hjalp en masse skønne kvinder med at rense ud, få nye gode kostvaner og tage ansvar for egen næring.

I de sidste 10 år har jeg undervist i BodyMind træning i Charlottehaven. En effektiv træningsform til selvbehandling og udvikling af kroppen.

Derudover er jeg mor til to skønne piger og har været sammen med min mand i 20 år. Jeg lader op i deres herlige selskab, på gå- og løbeture, rideture i skoven, gennem kreative projekter, rejser og ved at lave sjov og ballade.